Tilskudsansøgninger

Man bliver træt af skemaer, regler, og vejledninger og jeg ved, at bittesmå fejltrin kan koste millioner, men jeg ved, at jeg kan gøre en forskel for jer landmænd! I de seneste år har jeg indsendt mellem 10-20% af alle ansøgninger på landsplan og fået tæt på 100% tilskud til mine kunder, så derfor vil jeg gerne hjælpe, vejlede og rådgive om tilskud. Det er blevet til langt over 1000 ansøgninger og tilsagn.

  • • Erfaringen er den samme – 16 år med disse tilskudsordninger
  • • Succesraten er den samme – høj og altid professionel
  • • Navnet er det samme, men firmanavnet er nyt – FHAgro

 

Jeg har meget stor erfaring med tilskudsansøgninger til Landbrugsstyrelsen indenfor følgende ordninger:

  • • Klima og miljøteknologi
  • • Økologisk investeringsstøtte
  • • Stald og moderniseringsordningerneJeg vejleder om ordningerne, indsender ansøgninger, hjemsøger penge, indsender ændringsanmodninger og projektforlængelser og jeg hjælper med at overdrage sagerne i tilfælde af generationsskifte, virksomhedsomdannelse og ejendomssalg.

 

Vi har netop været gennem en tilskudsrunde, som du kan læse mere om her: Miljø og klimateknologi 2023 - kæmpe interesse

Hjemsøgning af tilskudsmidler
Det burde være enkelt, men det er det ikke – det er både langsommeligt og teknisk indviklet. FHAgro bruger derfor meget tid på at hjælpe kunder med hjemsøgning af tilskudsmidler, som man har fået tilsagn til og hvor investeringerne er udført, taget i brug og betalt.

Udbetalingsskemaet skal udfyldes elektronisk for at søge om udbetaling af tilskud. Det gør FHAgro via en fuldmagt, som i som kunder giver adgang til elektronisk – det er let og enkelt. Tilskuddet udbetales over den NemKonto, som er tilknyttet dit CVR.nr., eller dit CPR. nr. Alle tilskud fra Landbrugsstyrelsen er skattepligtigt og de indberetter udbetalte tilskud til SKAT.

Bemærk, at anmodning om slutudbetaling og slutrapport, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest på det tidspunkt, der står i tilsagnet. Alle udgifter skal kunne dokumenteres og det skal være dokumenteret at det er betalt. Denne dokumentation skal forevises når teknologierne fysisk afsynes af Landbrugsstyrelsen folk – og ALLE tilskudssager for fysisk afsyning.

Se åbne ordninger her

Overdragelse af tilsagn
Endelig kan man håndtere overdragelse af projekter i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse og generationsskifte. Det sker i en to-trins model, som gør at man er sikker på at det kan lade sig gøre, men man skal være meget opmærksom på tidsfrister og deadlines.

Du skal stadig søge om overdragelse, inden du overdrager dit tilsagn. Du skal også sikre, at både afgiver og modtager af tilsagnet lever op til kravene for tilskud.

Sagsbehandling i to trin

Fremover kontrollerer man i to trin:
• Først tjekker man, at overdrageren af tilsagnet lever op til kravene for tilskud. Så kan den skattefri virksomhedsomdannelse eller generationsskiftet gennemføres.
• Derefter tjekker man, om erhververen af tilsagnet lever op til kravene for tilskud. Så kan man endeligt godkende overdragelsen.

FHAgro hjælper med at forstå reglerne for overdragelse i tilskudsordningerne og jeg hjælper med at søge overdragelse.