Staldbyggeri

Vi hjælper dit næste staldbyggeri på vej uanset type og størrelse. I FHAgro sikrer dig faglig sparring omkring valg af placering, intern/ekstern logistik, indretning, funktionalitet og udviklingsstrategi. Vi ønsker at give dig de bedste forudsætninger for et gennemtænkt staldbyggeri uanset, hvilken type stald du vil have bygget.

Hos os vægter vi tværfaglig sparring højt og opfordrer derfor altid til, at kundens miljø-, husdyrproduktions- og økonomirådgiver inddrages tidligt i processen, så dobbeltarbejde undgås.

Skitseforslag til landbrugsbyggeri og erhverv

Hvis du ønsker at få udarbejdet skitser til dit staldbyggeri, sidder vi klar til at hjælpe dig. Skitsen er en af de vigtigste faser i projektet, da det netop er her, vi skal lægge en plan for indretning, placering og finde svar på mange andre afgørende spørgsmål som skal skabe overblik over dit byggeri.

Kort fortalt omfatter vores ydelse:

  • Besøg med drøftelse af de strategiske overvejelser i forbindelse med byggeri
  • Afklaring af behov og ønsker til indretning, funktion og logistik
  • Udarbejdelse af skitseforslag (situationsplan & grundplan). Skitsen skal afklare de biologiske og arbejdsmæssige funktioner.

Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe eller sende os en mail. Vores staldteam sidder klar til at hjælpe dig, og de har masser af erfaring og ny knowhow, som vil gavne dig i dit projekt, så du kan være sikker på, at du får netop det staldbyggeri, som passer til dine behov.

Kvægstalde

Når du skal bygge en ny kvægstald, er der en række forbehold som vil være rigtig gode at tage hensyn til inden byggeriet af den nye stald går i gang.

  • Hvilke præcise funktionskrav har du til kvægstalden?
  • Hvordan får du en god logistik i staldene?
  • Har du styr på din miljøgodkendelse og byggetilladelse?
  • Hvordan undgår du fordyrende overraskelser fra entreprenørerne?
  • Hvordan får du den rigtige bygning, som passer til både produktion, funktion og gårdanlæg?
  • Er der ekstraordinære brandkrav, som kan undgås, ved dokumentation og dialog?

Vi rådgiver inden for alle former for byggeri til kvæg og kvægstalde. Vores rådgivere samarbejder med dig og DINE nuværende rådgivere om dit projekt. Vi skaber et tværfagligt miljø, der tager højde for alle aspekter i planlægnings-, bygge- og tilsynsfasen.

Vi yder rådgivning, når du skal bygge nyt staldanlæg, så du ikke skal bruge tid på at sætte dig ind i funktionskrav, myndighedsansøgninger, skitser, planlægning, lovgivning og økonomi.
Hos FHAgro hjælper vi dig med at beskrive funktionskrav og finde frem til den rigtige dimensionering og indretning, samt finde den mest optimale pris for dig. Vi er din sparringspartner helt fra behovsanalysen frem til den bindende kontrakt.

Vi er, som uafhængige rådgivere, også din samarbejdspartner under selve byggeriet. Vi sikrer klare aftaler og bindende kontrakter med entreprenøren, som det bedste middel mod fordyrende misforståelser.

Svinestalde

Renovering eller ny svinestald? Vi rådgiver inden for alle typer af staldbygninger

FHAgro rådgiver inden for alle former for byggeri til svin. Vores rådgiver samarbejder med dig og DINE nuværende rådgivere om dit projekt. Vi skaber et tværfagligt miljø, der tager højde for alle aspekter i planlægnings-, bygge- og tilsynsfasen. Vi har fagkyndig bygningsrådgivning inden for alle typer svinestalde inkl. renoveringer.

Hos os hjælper vi dig med at beskrive funktionskrav og finde frem til den rigtige dimensionering og indretning, samt finde den mest optimale pris for dig. Vi er din sparringspartner helt fra behovsanalysen frem til færdigt byggeri.

Vi er, som uafhængige rådgivere, også din samarbejdspartner under selve byggeriet. Når du skal bygge en ny svinestald, kan vi hjælpe dig med at få klare aftaler og bindende kontrakter med entreprenøren, som flere gange har vist sig, at være det bedste middel mod fordyrende misforståelser i alle former for byggerier.