Maskin- og teknikrådgivning
Maskin- og teknikrådgivningen har altid haft min interesse, og jeg har altid syntes at ny teknologi er spændende og set det, som nye muligheder for landbrugserhvervet. Der er rigtig mange penge på spil i teknikverdenen – en mejetærsker koster let 4 millioner og en traktor raskt væk 2 millioner, så derfor er min fornemste opgave at tilbyde sparring og rådgivning på området.
Jeg kører selv både traktor og mejetærsker og har derfor et indgående kendskab til teknologierne og kan på mange områder selv køre med udstyret. Jeg ved, at landmænd i dag ikke længere har den samme brug for beregninger som tidligere, men mere har brug for at sortere i de data i har og træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og det vil jeg gerne bidrage med.
Derfor vil min rådgivning og sparring omfatte følgende områder:
• Maskinstrategi
• Maskinøkonomi og investeringsberegninger
• Maskinsamarbejde
og
• Robotter i landbruget
• Køb/salgsrådgivning
• Teknikrådgivning foder kvæg
Maskinstrategi
Det er vigtigt, at du har et godt beslutningsgrundlag for fremtidens maskininvesteringer, når nu der er så mange penge i spil og oftest handler det om at få valgt de vigtigste data at beslutte ud fra og det kan være svært. Her kan FHAgro hjælpe til med at se og analysere på de rigtige data.
Det er vigtigt, at maskinerne bliver set i et samlet perspektiv med resten af bedriften, så arbejdsmængden passer med arbejdsstyrken og den plan der er for landbruget og dets udvikling. Det vigtigste, ved alle maskininvesteringer er, at de skaber værdi på den ene eller den anden måde for dig på bedriften.
Det er selvfølgelig vigtigt, at de påvirker dit resultat i en positiv retning, men det kan også være mere indirekte ved bedre kvalitet i foder eller arbejdet. Det kan også være værdi i forhold til sammenhæng mellem arbejdskraft og opgaver.
En langsigtet plan vil være ideel, især i forbindelse med udvidelse af arealet eller omlægning af dyrkningsstrategi. Det er vigtigt før en større investering i nyt maskineri.