Nedrivningstilladelser
Når en bygning skal fjernes, skal der stort set altid søges en nedrivningstilladelse gennem kommunernes portal Byg og miljø (kaldet BOM), hvor vi går ind og hjælper med skitser over bygningen, der skal fjernes, samt udfyldelse af ansøgningen i byg og miljø.
Affaldshåndtering i forbindelse med nedrivning fylder efterhånden rigtig meget fordi det i nogle kommuner skal anmeldes særskilt. Her kan vi også hjælpe, så du ikke kommer på bagkant og ikke efterfølgende kan dokumentere, at det er bortskaffet korrekt.
Udledningstilladelser
Ved opførelse af alle lidt større bygninger, så skal der altid ansøges om udledning eller nedsivning af regnvandet. Vi kan hjælpe, med ansøgningen samt beregningerne.
Nedsivningen kan, hvis forholdene tillader det, udføres med en faskine løsning, men i andre tilfælde kan der være behov for, at der udføres et forsinkelses-/regnvandsbassin med neddroslet udledning til en nærliggende modtager f.eks. et vandløb.
Vi kan hjælpe dig hele vejen – ring til Poul på 20252869 eller skriv en mail Poul@fhagro.dk